Flot billedvæg med plakater og rammer – DIY

 

Valg af plakater

Vi startede med at samle alle de plakater vi godt kunne tænke os skulle være en del af vores nye billedvæg. Vi har forskellige plakater og malerier i huset, så det var vigtigt for os, at motiverne vi valgte til netop dette projekt havde en eller anden form for rød tråd mellem sig. Vores valg faldt på plakater, som udelukkende var lavede at kendte malere og kunstnere fra ældre dato.

 

Her er det værd at nævne kunstnere som Egon Schiele, Vilhelm Lundstrøm og Gustav Klimt. Disse kunstnere tager ofte udgangspunkt i menneskekroppen og dens mangfoldighed.

Næste skridt var at finde nogle rammer som passede til alle motiverne.

 

Rammerne

Ligesom motiverne, var det vigtigt for os at der var en rød tråd mellem de valgte rammer. Vi har før brugt farvede rammer fra Incado, men denne gang følte vi at farvede ramme ramte ved siden af vores ønskede budskab. Farvede rammer kan være sjove til at sætte et personligt præg på sit motiv, men vi ønskede at motivet talte for sig selv i netop denne billedvæg.

 

Vores valg faldt på klassiske aluminiums ramme i guld, som giver et stringent og rent udtryk, samtidig med at der noget nostalgisk over den gyldne farve. De fleste plakater fulgte standarderne i hvilke størrelser de var i, men der var enkelte der krævede special indramning – det havde selvfølgelig en påvirkning på prisen, men det var rigtig spændende at arbejde med en størrelse som ikke var ligesom de andre.

 

 

 

Opsætningen

Plakaterne var på plads, rammer var på plads – nu var det blot at planlægge og opsætte værkerne. Vi startede med at putte alle plakaterne i rammer. Vi puttede et stort tæppe på gulvet, hvor vi kunne lægge hvert kunstværk på, for at undgå ridser på både ramme og gulv. Dette gjorde det også muligt at opstille kompositionen og sammensætningen af rammerne foran sig, inden det altså blev hængt op. Vi havde i forvejen lavet en lille skitse på papir, hvor størrelsesforholdet passede. Alt forarbejdet gjorde det markant nemmere at gå til opgaven og vi føler vi undgik at skulle gå og rette på hver enkelt ramme for at alt stod lige. Det kan nogle gange være lidt af et puslespil at vi alle rammer til at sidde lige.

 

Min opfordring er at alle derhjemme prøver at lege med en billedvæg – En billedvæg behøver ikke være 10+ plakater, men kan også sagtens nøjes med 3. Leg med hvordan du placerer rammerne, de må godt være lidt forskudt for at skabe et andet udtryk. God fornøjelse.