Er du på vippen til at sætte dit hus til salg? Så bør du i processen huske at få udarbejdet en tilstandsrapport.
Tilstandsrapporten er en komplet oversigt over de fejl, skader og skavanker, som dit hus måtte have. Tilstandsrapporten udarbejdes af en byggesagkyndig, der selv kommer og inspicerer dit hus og din grund.
Læs med her, hvor vi gennemgår nogle af de fordele, som du får ud af en tilstandsrapport.
En tilstandsrapport hjælper med at sælge huset
Forestil dig at købe et hus for en stor bunke penge, for efterfølgende at opgave, at huset var fyldt med skjulte fejl, skader og mangler. Skader, som var akutte, og som du selv skulle punge ud for at reparere.
Dét er ikke et særlig fedt scenarie.
For at undgå at komme i en sådan situation vil huskøbere som regel gerne se en tilstandsrapport inden de køber huset. Tilstandsrapporten er udarbejdet af uafhængig tredjemand, og kan derfor stoles på – både af køber og af sælger. Tilstandsrapporten er huskøbers sikkerhed for, at der ikke er mere i vejen med huset end køberen er klar over på købstidspunktet.
Når du kan fremvise en tilstandsrapport, så er det altså med til at give køber tryghed. Og tryghed sælger.
En tilstandsrapport kan øge husets værdi
Tilstandsrapporten kan også være med til at forøge værdien på dit hus.
Hvis tilstandsrapporten for eksempel viser, at der ikke er lige så mange fejl og skavanker som først antaget, så vil du – alt andet lige – kunne kræve en større pris for huset, når det skal sælges.
Få lavet en tilstandsrapport, og få syn for sagen – find ud af hvad dit hus fejler (eller ikke fejler).
Du kan ikke få en ejerskifteforsikring uden en tilstandsrapport
Endelig er det også værd at huske, at du ikke kan få en ejerskifteforsikring uden en tilstandsrapport.
Ejerskifteforsikringen er din sikkerhed som sælger for, at køber ikke efter et salg kan komme og gøre dig ansvarlig for reparationen af skader på huset, som er opstået mens du har boet der. En ejerskifteforsikring er en dejlig sikkerhed at have, da en handel med et hus ellers ville kunne resultere i talrige ubehagelige økonomiske overraskelser.
Derfor kan vi kun anbefale, at du også sørger for at få en ejerskifteforsikring, når du skal sælge dit hus.
Og så er vi tilbage til tilstandsrapporten – for det er nemlig en forudsætning for at få en ejerskifteforsikring, at du har fået udarbejdet en gyldig tilstandsrapport.
Der er mange fordele ved en tilstandsrapport. Tag del i dem i dag, og bestil en tilstandsrapport